søndag den 1. februar 2009

Tilbageblik på frigivelsen af Kollektion

På dagen for KOLLEKTIONs udgivelse - mandag den 26. januar 2009 - var der blevet blæst til reception/fernisering, hvor der blev budt på et glas med bobler og ikke mindst muligheden for at se/røre/ae/bladre i den nyankomne.

Receptionen blev afholdt i Honey Ryder Cocktail Lounge hos Hotel 27 i centrum af København og musikken blev leveret fra dj-pulten af PEER-relaterede musikere: Peter Barnow, Casper Meinhardt, Lars Winther samt et par input fra mig selv.

Indtil flere gæster har leveret fotografisk materiale, som hermed stilles til skue - Klik hér for at se billederne. Bemærk den yderst sparsomme brug af blitz og deraf følgende mørke og flydende konturer. Således bibeholdes billedernes stemning og varme - om man kan lide stiltrækket er en smagssag. Personligt er jeg ikke i tvivl.

En helt igennem knitrende og overvældende eftermiddag med fantastisk respons, storslået stemning og eminent fremmøde. En stor tak til alle de gæstende; for gaverne, for modtagelsen og for tilstedevær!


Ingen kommentarer: