Jeg har længe overvejet at lave en blog om denne mission. Ikke impossible, men accomplishing! Jeg har også længe overvejet at lade være med at lave en blog. Førstnævnte vandt. Det gør førstevælger som oftest, men vil man være sikker på at vinde, skal man blot sikre sig at vælge.
Mit valg er at udgive et værk. Ikke en cd eller en bog, men en cd og en bog. Ikke enten eller, men både og.
Marketingskonsulenten jubler: 2-i-1, det er forbrugerne vilde med. Nemt at reklamere for, nemt at sælge.
Idé(bag)manden lægger låg på ved at forsætte:
... altså en cd og en bog i ét. En samling af min produktion under titlen "Kollektion", min debut som både forfatter og musiker. Musikken skal være være inspireret af alt det jeg hører og har hørt i de år jeg har skrevet den, musikerne skal være dem jeg har spillet med igennem mine omtrent 10 år som musicerende og måske skal der endda være gæsteproducere - folk som har inspireret mig igennem tiderne. Stilforvirring, totalt kaos og helt og aldeles mangel på rød tråd; underordnet, den røde tråd er, at der ikke er nogen.
Marketingskonsulenten har trukket sig og overladt idé(bag)manden til sig selv. Heldigvis! Så meget desto mere plads til drømmescenarier, frie tøjler, ideologier og læssevis af ambitioner.
Idéen til Kollektion blev født for cirka et år siden, men ønsket om at lave en cd har eksisteret længere. Årevis. Tiden modnede (modner stadig) idéen og imens arbejder jeg på produktet. Work in progress. En art kunst i bevægelse, meget få kender destinationen, men man nyder turen.
Følg turen hér - dette var velkomstnoten, udsigten til en følgeton.
Uddrag fra projektbeskrivelsen til Kollektion:
Værket spejler samtiden som en omskiftelig og mangefacettet brik. I vores kultur og samfund samler man selv sin verden ud fra brikker, man plukker i andres verdener. Hvert individ laver sin egen Kollektion, og hvert individ er et fragment af en universel Kollektion.
Min første kollektion er denne.
tirsdag den 6. november 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Vi kan godt lide ham der skriver naar Per skriver. <3
Poej-poej, selvfoelgelig!
Send en kommentar